Der er ikke noget at rafle om for Serbien mandag aften – der skal tre point til for at spille sig forbi Danmark på andenpladsen.

Det scenarie fordrer godt for underholdningen i Leskovac, hvor Serbien i modsætning til seneste indbyrdes opgør har de to offensive esser Mitrovic og Vlahovic med i truppen.

Danmarks defensiv så noget vaklende ud fredag aften. Bevares, mod et noget bedre modstander, men med både Andersen og Højbjerg ude, mangler der altså lidt kvalitet i de bagerste geledder.

Efter en kort, om end succesfuld periode under vikaren Lars Knudsens ledelse, har den nye permanente træner, Brian Riemer, nu taget hul på landsholdseventyret.

Det vil dog være synd at sige, at det blev til en drømmestart i debuten.

Riemer rystede posen fra start med et formationsskifte, men måske det var lige modigt nok mod de brandvarme europamestre fra Spanien.

I hvert fald var det svært at få øje på den ellers altid solide danske organisation, og i store dele af opgøret blev vores danske helte reelt set kørt rundt i manegen af et ellers halvamputeret spansk landshold.

Et formidabelt indhop af Gustav Isaksen bragte en smule spænding tilbage i opgøret, og redder lidt af æren, men det blev aldrig en af de helt store aftener i Parken.

Nu skal der for alt i verden et point eller tre på kontoen i Serbien, så Danmark snupper andenpladsen, som ikke blot giver en plads i Final 8, men også sørger for seedning til VM-kvalifikationen.

Joachim Andersen og Pierre-Emile Højbjerg er begge i karantæne, mens Alexander Bah pådrog sig en skade senest. I stedet er Mads Bech, Matt O’Riley og Anton Gaaei indkaldt til truppen.

2 Comments

Leave A Reply